10.000 x tak til de mange, der har fundet vej til OpgaveCoachen

Leif-Jeberg-portraet-billedeJeg er helt overvældet over hvor mange, der har fundet vej til ophavecoachen.dk siden min lancering af OpgaveCoachen for godt otte måneder siden.

Mere end 10.000 besøg og et netop overstået Nytår er en god anledning til at gøre status over, hvordan det er gået siden, jeg i februar i år fik lyst til at hjælpe jer mange studerende, som har svært ved alene at overkomme jeres mentale og metodemæssige barrierer, som I ofte oplever i skrivearbejdet med jeres bachelorprojekt eller kandidatafhandling, mm.

Jeg glæder mig rigtigt meget over, at I er så mange, der har taget imod mit tilbud om en gratis ¾ times coaching over mobilen – også selvom det flere gange blev til en time eller 2 -:)

Det har været helt fantastisk at opleve, at der flere gange ikke skulle mere end en times snak til at vende et sortsyn til et gå-på-mod, til at I kunne møde jeres skriveblokering som en udfordring, det ligefrem kunne være spændende at tage kampen op imod.

Jeg glæder mig osse over alle jer, jeg har lært at kende gennem et tæt samarbejde. Jeg glæder mig over, at jeg har kunnet gøre en forskel og opleve, at I genvandt modet i jeres projektarbejde.

Men aller mest har jeg glædet mig, når I efter jeres mundtlige forsvar af jeres projekt glædestrålende har ringet til mig og fortalt, at det var gået godt og at I var glade for jeres karakterer. Det har udløst følelser hos mig, og billeder på nethinden, som jeg aldrig vil glemme.

Jeg vil gerne sige jer stor tak for, at I har haft mod til at dele jeres frustrationer med mig og at jeg på den måde har delt en lille del af jeres liv.

Jeg har osse lært meget af jer.

Mit domæne er jo De Erhvervsøkonomiske Universitetsuddannelser, og det var naturligvis dette fagområde, jeg havde forventet ville være omdrejningspunktet for jeres henvendelser og at I primært var at finde i Københavnsområdet, men til min store overraskelse er det ikke forløbet således.

I har været studerende fra alle universiteterne fra Aalborg i nord over KU og CBS i midten til SDU i det sydlige, og flere af jer er studerende fra en professionshøjskole.

Også jeres studieretninger har overrasket og ikke mindst udfordret mig meget.

I har været studerende i sprogpsykologi med projekter om narrative analyser af terapisamtaler, kinesisk sprog med narrativ analyse af Maos taler på kinesisk. I har studeret musikvidenskab, Kandidat i socialt arbejde, gennemført ture med politiets patruljevogne – ja, jeg kunne blive ved med at nævne fagområder, der i den grad ligger langt fra mit eget fagområde og hold da kæft, hvor har det været spændene for mig.

Men alligevel har I haft den videnskabelige metode i projektarbejdet tilfælles og ikke mindst har I ikke været alene om de mentale barrierer, som ofte opstår, når man som jer skal afprøve nye grænser, og som i jeres tilfælde heldigvis har vist sig at kunne overkommes.

Det har været meget berigende for mig at stifte bekendtskab med jeres spændende fagområder.

I skal alle have tusind tak for det samarbejde – langt som kort – som I har beriget mig med.

Men desværre er alt ikke positivt i denne lille fortælling fra OpgaveCoachens første godt 8 måneder.

I næsten alle de henvendelser jeg har fået fra jer studerende, har I klaget over, at I ikke får en tilfredsstillende vejledning fra de vejledere, universiteterne stiller til rådig for jer.

I fortæller om vejledere, I næsten ikke har kunnet få kontakt med gennem uger, vejledere som ikke besvarer jeres mails, og som ikke tager telefonen. Vejledere som kommer til møde med jer uden at have læst, hvad I har sendt til dem, vejledere som møder op og har glemt deres papirer og ikke er forberedte. Vejledere som ikke giver jer modspil og som bare affærdiger jer med et "det er fint" og vejledere som en uge før aflevering af jeres projekt introducerer helt ny teori, som I bør forholde jer til, osv osv…

Det er bare ikke godt nok, kære universitetsrektorer.

Jeg har ikke noget klart bud på, hvorfor vejledersituationen ved universiteterne har udviklet sig i en så uheldig retning. Jeg er opmærksom på, at mine cases fra OpgaveCoachen ikke er repræsentativt for situationen, men når jeg dertil lægger mine mere end 30 års virke som censor ved universiteterne, så tegner der sig altså et mønster, som ikke bare kan affærdiges som tilfældigt.

Universiteterne har gennem mange år været konstant udsat for nedskæringer og det har osse ramt vejlederne. Jeg er bekendt med, at velestimerede eksterne vejledere med en stor succesrate ved deres studerendes eksamensresultater er blevet afskediget af sparehensyn. Jeg kan osse konstatere, at vejlederne i mange tilfælde er overbookede, og at mange af dem både er ansat ved universiteterne samtidig med, at de har deres egne konsulentvirksomheder. Jeg kritiserer ikke, at de ansatte ved universiteterne driver egen konsulentvirksomhed – tværtom, det er en kvalitet og en Win Win situation, at forskningsmiljøet vekselvirker med erhvervslivet.

Men der er noget galt, for de studerende har ikke fortjent at blive misrøgtet på denne måde.

Med ønsket om, at dit studenterliv må blive et rigt og udviklende liv, som du altid vil kunne se tilbage på, som en af de bedste perioder i dit liv.

Godt Nytår til alle

Leif Jeberg