Monthly Archives: February 2015

Specialeemner-CBSVidste du, at du på CBS' e-campus under ’Studie og læring’ kan finde forslag til teser opslået af CBS’ videnskabelige personale?

Tjek det ud – klik på billedet…

Profilbillede-knowlege-is-powerSkal du eller er du allerede i gang med dit bachelorprojekt eller speciale, og savner du inspiration?

Så er det altid en god idé at se eksempler på, hvad andre studerende har præsteret.

SDU-specialer-mvI SDUs biblioteketskatalog kan du finde eksempler på afhandlinger og på SDUs site finder du tillige links til afhandlinger fra øvrige danske universiteter.

Klik på billedet for at komme videre…

Leif

niels-bjoern-andersen-cbs"Hej Leif,

Mange studerende har svært ved at vælge emne (bachelor eller speciale, red) – her kunne de have glæde af at tale med en person som dig.

Et andet problem er, at det er svært at finde en vejleder. Det betyder også, at mange løber rundt og ender op med at finde en knap så god vejleder – og så kan det hjælpe at have dig som coach.

Måske kan du også hjælpe med at finde egnede virksomheder – du har et stort netværk?

Held og lykke,

Niels Bjørn-Andersen
Professor, Department of IT Management, CBS"

Profilbillede-knowlege-is-powerDet er spændende, intense og til tider frustrerende øjeblikke, du gennemlever med dit specialeprojekt. Din største selvstændige opgave – en opgave som vil få stor betydning for dit fremtidige professionelle liv.

Men det er ikke selve specialet som det produkt, du afleverer til bedømmelse, som vil sætte de dybeste spor i din erindring senere i livet, men derimod den proces, du har været igennem. Fra den indledende usikkerhed og famlen efter fokus, gennem frustrerende perioder med kaos til du begynder at se lyset, mønstrene, den stigende erkendelse og den kreative samlende skrivefase.

Det er her du får læring, det er gennemførelsen af projektet til dets afslutning, der giver dig selvværd. Du vidste, du kunne og du gjorde det. Du var usikker undervejs, ofte troede du ikke, du kunne gennemføre, men du holdt stædigt ved, og du gennemførte. Du lærte at administrere dine frustrationer.

Livet-med-AU-specialeDet er det, du husker, og det er det, der giver dig selvtillid. Din læring er blevet til en ressource, som du kan  aktivere næste gang, du bliver udfordret med en kompleks problemstilling – i privatlivet eller i dit arbejdsliv.

Husk, at du ikke er alene med din usikkerhed undervejs i processen. De fleste har det lissom dig. Når du føler dig mindst motiveret og frustreret, så læg opgaven på hylden en dags tid, og søg sparringspartnere i dit netværk.

Her er et par dugfriske øjebliksbilleder fra specialeskrivende studerende på AU – klik på billedet …

Leif

Student-2

"Leif var en fantastisk support for mig, da jeg etablerede min første virksomhed i København i en relativ ung alder. Leif fungerede først som min bachelor censor i entrepreneurship på CBS og derefter som mentor – både professionelt og personligt -, hvor han altid tilførte en god kombination af stor erfaring, snusfornuft og iværksættermindset, hvad enten det var strategi-planen eller de mindre probemstillinger i hverdagen. Jeg kan anbefale enhver ung og ambitiøs studerende at involvere Leif i sit liv"

Mikkel Bjødstrup (26) – Cand.merc.næsten (Økonomisk Markedsføring) og iværksætter på eventyr i Sydøstasien

 

CreateerImage"Gennem sit nære kendskab til erhvervslivet og sit omfattende arbejde som censor har Leif Jeberg været med til at udvikle det specialeforberende kursus på e-buss linjen på ITU. Et kursus der er enestående, fordi det kombinerer teori og praksis med den studerendes arbejde med at forstå sig selv og sin fremtidige rolle i erhvervslivet – eller udenfor.

Kurset har været grundstammen for mange studerende i valg af emne, problemformulering og metode. Han har været censor på mange specialer og har derigennem bidraget med at skabe både bredde og dybde for formuleringen af specialet i selve eksamenssituationen.

Som en af de få i Danmark har Leif Jeberg som censor også bidraget til at videnskabsteori har kunnet bidrage til specialerne – ikke bare som en sur pligt for den studerende – men som et givende indspark til at forstå, hvorfor filosofi – kærlighed til viden – er helt essentielt i et globalt videnbaseret samfund."

Leif Bloch Rasmussen

Lektor, CBS

Det første du gør inden, du begynder på dit eksamensprojekt – er det ikke at læse målbeskrivelsen?

Profilbillede-knowlege-is-powerDu synes forhåbentlig, at dette er et utroligt tåbeligt spørgsmål, for det er det jo?

Men du skulle vide, hvor ofte jeg som censor ved eksamensbordet er nødt til at stille dette spørgsmål til en studerende. For det sker, at den studerende ikke på noget tidspunkt har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvilke formelle krav, der stilles til udfærdigelsen af eksamensprojektet – bachelor, kandidat eller andet.

Målbeskrivelsen er kolossalt vigtig, for det er den, der har afgørende betydning for karaktergivningen.

Med 7 skalaen er det sådan, at censors og eksaminators bedømmelse af dit projekt, skal sammenholdes med de krav, som er beskrevet i målbeskrivelsen.

Det er en fortvivlende oplevelse for censor, når jeg ved eksamensbordet konstaterer, at flere af de formelle krav til dit projekt ikke er opfyldt – ikke fordi du som studerende ikke kunne have opfyldt dem, men fordi du ikke har gjort dig den ulejlighed at læse dem, før du gik i gang med dit projekt.

Det er trist, når en ellers begavet rapport bliver bedømt lavere pga rent sjusk fra din side. Og det er sket, at rapporter ikke er bestået, selv om de har repræsenteret en stor arbejdsindsats.

Så husk nu den målbeskrivelse!

Leif

Mandagmorgen skriver:

"At undervise er hverken indbringende eller karrierefremmende for de universitetsansatte. Forskning giver penge i lønningsposen og point hos cheferne, og det er det, der fylder mest i dagligdagen og i stillingsopslagene. Det er et alvorligt problem, mener Mandag Morgens Velstandsgruppe, de studerende og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen."

Det er mig uforståeligt, at politikerne ikke kan indse, at forudsætningen for god forskning faktisk er god undervisning?

Jeg oplever for tiden besparelser i følgeskab med uhensigtsmæssige prioriteringer.

Leif

Hjælp til studerende
Censor med mere end 30 års
erfaring er din guide på rejsen
Testimonials
Lige et øjeblik