bedømmelse

Profilbillede-knowlege-is-powerDet er spændende, intense og til tider frustrerende øjeblikke, du gennemlever med dit specialeprojekt. Din største selvstændige opgave – en opgave som vil få stor betydning for dit fremtidige professionelle liv.

Men det er ikke selve specialet som det produkt, du afleverer til bedømmelse, som vil sætte de dybeste spor i din erindring senere i livet, men derimod den proces, du har været igennem. Fra den indledende usikkerhed og famlen efter fokus, gennem frustrerende perioder med kaos til du begynder at se lyset, mønstrene, den stigende erkendelse og den kreative samlende skrivefase.

Det er her du får læring, det er gennemførelsen af projektet til dets afslutning, der giver dig selvværd. Du vidste, du kunne og du gjorde det. Du var usikker undervejs, ofte troede du ikke, du kunne gennemføre, men du holdt stædigt ved, og du gennemførte. Du lærte at administrere dine frustrationer.

Livet-med-AU-specialeDet er det, du husker, og det er det, der giver dig selvtillid. Din læring er blevet til en ressource, som du kan  aktivere næste gang, du bliver udfordret med en kompleks problemstilling – i privatlivet eller i dit arbejdsliv.

Husk, at du ikke er alene med din usikkerhed undervejs i processen. De fleste har det lissom dig. Når du føler dig mindst motiveret og frustreret, så læg opgaven på hylden en dags tid, og søg sparringspartnere i dit netværk.

Her er et par dugfriske øjebliksbilleder fra specialeskrivende studerende på AU – klik på billedet …

Leif

Det første du gør inden, du begynder på dit eksamensprojekt – er det ikke at læse målbeskrivelsen?

Profilbillede-knowlege-is-powerDu synes forhåbentlig, at dette er et utroligt tåbeligt spørgsmål, for det er det jo?

Men du skulle vide, hvor ofte jeg som censor ved eksamensbordet er nødt til at stille dette spørgsmål til en studerende. For det sker, at den studerende ikke på noget tidspunkt har gjort sig den ulejlighed at undersøge, hvilke formelle krav, der stilles til udfærdigelsen af eksamensprojektet – bachelor, kandidat eller andet.

Målbeskrivelsen er kolossalt vigtig, for det er den, der har afgørende betydning for karaktergivningen.

Med 7 skalaen er det sådan, at censors og eksaminators bedømmelse af dit projekt, skal sammenholdes med de krav, som er beskrevet i målbeskrivelsen.

Det er en fortvivlende oplevelse for censor, når jeg ved eksamensbordet konstaterer, at flere af de formelle krav til dit projekt ikke er opfyldt – ikke fordi du som studerende ikke kunne have opfyldt dem, men fordi du ikke har gjort dig den ulejlighed at læse dem, før du gik i gang med dit projekt.

Det er trist, når en ellers begavet rapport bliver bedømt lavere pga rent sjusk fra din side. Og det er sket, at rapporter ikke er bestået, selv om de har repræsenteret en stor arbejdsindsats.

Så husk nu den målbeskrivelse!

Leif

Hjælp til studerende
Censor med mere end 30 års
erfaring er din guide på rejsen
Testimonials
Lige et øjeblik